Begivenhedskalender

Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
"Et øje på Beethoven" Duet og Fløjteserenade. Treenighedskirken, Esbjerg
Torsdag, 13 August 2020, 13:00
Kontakt www.eicmf.dk
Ludwig van Beethoven: "Duett mit zwei obligaten Augengläsern" i Es-Dur for bratsch og cello
Dana Zemtsov - bratsch og Pau Codina - cello

Frank Bridge: Lament for to bratscher 
Michel Camille og Dana Zemtsov - bratsch

Ludwig van Beethoven: Fløjteserenade for fløjte, violin og bratsch  Op.25
Kerstin Thiele - fløjte, Bogdan Bozovic - violin og Michel Camille - bratsch

Ludwig van Beethoven (1770-1827): "Duet mit zwei obligaten Augengläsern" WoO 32
Dette lille stykke for viola og cello hører til i bunken af lejlighedsværker, hurtigt skrevet i 1796 – og måske hurtigt glemt – af en ung Beethoven, uden anden anledning end at lave lidt grovkornet spas med et par kolleger. Her kan man forestille sig, at det er skrevet til to musikere, Beethoven kendte godt, og som han ville drille lidt med deres nærsynethed. Andre mener at vide, at Beethoven og en af hans venner, amatørcellisten Nikolaus Zmeskall, måske har spillet denne duet. Beethoven har i hvert fald skrevet et brev til Zmeskall, hvori han skriver: "Kæreste Baron Skraldemand, Jeg er forpligtet overfor dig på grund af dine svage øjne” Måske Zmeskall har lånt Beethoven sine briller – Hvem ved?


Musikken blev først udgivet i 1913 og kun 1. sats – man fandt en 2. sats, en menuet, i 1948. Manuskriptet var, selv for en Beethoven – usædvanligt ulæseligt og usædvanligt mangelfuldt mht. tempo og foredragsbetegnelser, kun et enkelt sted står der pizz eller con arco, men ingen dynamik eller tempoangivelser, så det er ikke sikkert at man har kunnet klare sig med de obligate briller..

 

Frank Bridge (1874-1941): "Lament for to bratscher"
I ethvert land med en musikalsk tradition har man væsentlige komponister man holder meget af og som har betydet meget for musikken i det pågældende land. Alligevel bliver de ikke rigtig til noget i andre lande – det er som om deres tonesprog er forbundet til en bestemt mentalitet, at deres musik ikke er egentligt nytænkende eller at deres musikalske bedrifter overskygges af deres betydning for musikken i andre sammenhænge – det være sig som administratorer, pædagoger eller dirigenter mm.
I Storbritannien må Frank Bridge siges at falde i den kategori. Når han nævnes udenfor Imperiet er det oftest i kraft af hans status som lærer for Benjamin Britten.


Han er nu ikke nogen uinteressant komponist! En musiker der vedblev at udvikle sig gennem næsten hele sit liv – fra en start som romantiker med mere end et strejf at inspiration fra Brahms indtil 1. verdenskrigs rædsler ændrede hans syn på musik og på hvad musik skulle være. Hans tonesprog ændrede sig i ekspressionistisk retning og i løbet af 20´erne og 30´erne blev han mere og mere isoleret fra publikum og det musikalske parnas i takt med at hans musik blev mere kompleks og krævende.

Lament for to bratscher
Frank Bridge spillede bratsch, og i sin egenskab af bratschist spillede han såmænd sammen med både Ravel og Gabriel Faure. ”Lament” for to Bratscher blev skrevet som et af flere værker til en koncert i Albert Hall som Bridge i marts 1912 spillede sammen med en yngre bratschist der blev spået en verdenskarriere som solist.


Bridge ydede ofte noget specielt personligt i sine ”Laments” som han har skrevet nogle stykker af. I denne Lament for to bratscher lykkes det ham til tider at få dem til at lyde som næsten 4 bratscher, hvilket vel ikke mindst skyldes hans indgående kendskab til dette instrument.
Værket falder i tre dele hvor de to yderdele er en langt udspunden melankolsk melodi, midterdelen har en elegant menuetkarakter og flyder ubesværet tilbage til åbningsdelens mere kromatisk prægede dialog. Efter et dynamisk klimaks forsvinder musikken gradvis ind i glemslen.

 

Ludwig van Beethoven: Serenade for fløjte Op.25 i D-Dur

Et lidt usædvanligt værk fra Beethovens hånd, med en enestående triobesætning af fløjte, violin og bratsch. Der er lidt tvivl om dateringen af værket, men man hælder nu til at det er skrevet omkring 1800/01 og derfor skrevet i samme periode som den kendte septet.
Det er et værk der tydeligvis er skrevet til det store marked for 'Hausmusik', for fløjten var det mest almindelige instrument blandt dygtige amatører.

Værket er tydeligvis skrevet i forlængelse af divertimento traditionen, med 6 satser, og en spilletid, der nærmer sig en halv time. Det er længe, og man har nok ikke siddet og lyttet så andægtigt som vi gør.

Der startes med en marchlignende 'Entrata', hvor fløjten måske efterligner hornet og dets kalden til fest eller jagt, og så går det ellers derudad med menuet, allegro, tema med variationer (hvor temaet introduceres af de to strygere med dobbeltgreb, så man et øjeblik tror man hører en kvartet, og hvor hver af de tre instrumenter er hovedperson i en af de tre variationer)  scherzo og så sidste satsen der indledes med en adagio og fortsætter som en rondo der har et tema præget af en såkaldt Lombardisk rytme.

Sted: Treenighedskirken, Grådybet 23, 6700 Esbjerg
Billetpris: Kr. 50
Billetter kan købes ved indgangen

Kontakt

EICMF

Ledelse