Begivenhedskalender

Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
"Musikkens oversete kvinder” Sønderho Kirke, Fanø
Torsdag, 20 August 2020, 19:30
Kontakt www.eicmf.dk

Hildegard von Bingen: "Columba aspexit" for strygekvartet

 

 

Fanny Mendelssohn: Strygekvartet i Es-Dur

Bogdan Bozovic og Sini Simonen - violin, Michel Camille - bratsch, Pau Codina - cello



Emilie Mayer: Strygekvartet i g-mol

Kana Sugimura og Sini Simonen -  violin, Dana Zemtsov - bratsch, Pau Codina - cello

Antonin Dvorak: Strygekvintet "American" Es-Dur Op.97

Sini Simonen og Kana Sugimura - violin, Dana Zemtsov, Michel Camille - bratsch, Pau Codina - cello

 

Hildegard von Bingen: "Columba aspexit" for strygekvartet
(1098-1179)

Det er interessant at en af de tidligst kendte komponister var kvinde, når netop de kvindelige komponister senere fik meget vanskeligt ved at udøve deres kunst, og for manges vedkommende nærmest er blevet skrevet ud af musikhistorien.
Hildegard von Bingen skrev vokalmusik til brug i klostret hvor hun var abbedisse, men var derudover, forfatter, læge og mystiker …
”Coluumba Aspexit” er skrevet som en Sequenza, et af syv digte fra hendes samling Symphonia armonie celestium revelationum, til brug mellem messeledene Alleluia og Gospel.
Fascinerende er det at høre for 4 strygere, gregoriansk sang transformeret til et stykke af Arvo Pärt.

 

Fanny Mendelssohn (1805-1847): Strygekvartet i Es-Dur

I: Adagio ma non troppo
II: Allegretto
III: Romanze
IV: Allegro molto vivace


Hvis man har svært ved at finde noget om Fanny Mendelssohn, kan det ind imellem hjælpe at søge på hendes giftenavn Fanny Hensel. Fanny Mendelssohn er en af de få kvindelige komponister fra det 19. århundrede, som har opnået en vis berømmelse. Længe i kraft af hendes lillebror Felix, men i de senere år mere og mere i kraft af hende selv og hendes egne værker. Hun komponerede i alt 500 stykker musik, men meget er stadig uudgivet og eksisterer kun i manuskript. Det er sigende at der på den internationale nodedatabase IMSLP stadig kun ligger 21 af hendes værker.


Felix, og resten af familien for den sags skyld, var ikke meget for at Fanny skrev og udgav musik. Enkelte af hendes tidligere værker er sågar udgivet i hans navn, men han var dog ikke i tvivl om søsterens musikalske evner og roste hende gerne i andres påhør – men helst som klaverspiller, hvor han endog sagde at hun spillede bedre end han selv gjorde. Hun har haft en musikalsk Masterbrain, det siges at hun som 13 –årig kunne spille hele Bachs Wohltemperiertes Klavier udenad.
Som 24-årig blev hun gift med en hofmaler og det gav lidt ny luft under vingerne, hun blev mor til sønnen Sebastian og rejste bl.a. til Italien ved flere lejligheder.
Da hendes moder døde i 1842, overtog hun husholdningen for Mendelssohn familien i Berlin, men arrangerede samtidigt koncerter og optrådte som pianist indtil hendes tidlige død, 41 år gammel som følge af en hjerneblødning. Det siges at Felix død et halvt år senere skyldes sorg over Fannys bortgang.

Fanny Hensels kvartet i Es-Dur er fremragende musik, elegant og dramatisk og hvis der havde stået Felix på titelbladet i stedet for Fanny, ville man muligvis ikke have løftet et øjenbryn, det er på mange måder en meget Mendelssohnsk musik man kan høre her – hvis man skal sige noget, er det at Fanny måske er noget mere intens og ekspressiv i sit udtryk end Felix. Og så er hendes satser utraditionelle – at hele 1. sats er en adagio er lidt vovet – det plejer i værste fald at være en kort langsom indledning, der snart afløses af lidt livlighed – men ikke her! Inderligt, smukt og dybfølt hele vejen igennem satsen. 2. satsen er måske den sats man havde forventet som 1. sats og så er den måske alligevel mere en Scherzo i sin karakter – dog uden Scherzoens form. 3 sats er en Romanze – kun finalen er som kan forvente – energisk, virtuos og medrivende.


Denne kvartet er Famnnys eneste strygekvartet og en af de første overlevende kvartetter skrevet af en kvindelig komponist. Den blev tilsyneladende kun spillet en enkelt gang i Fannys levetid, Felix brød sig absolut ikke om den, han syntes den var for løs i formen. Fanny selv undrede sig over at hun der ”ikke er en eksentrisk eller overdrevent følsom type” kunne skrive en så voldsom musik – hun tilskrev det sine oplevelser med Beethovens musik som ung pige.

 

Emilie Mayer (1812-1883) Strygekvartet nr. 1 i g-moll opus 14

I.  Allegro appassionato

II. Scherzo. Allegro assai

III. Adagio con molta espressione

IV.  Finale. Allegro molto

Der er vist ingen tvivl om, at det ikke har været nemt at være kvindelig komponist i tidligere tider. Nu har tiderne ændret sig, nu er det svært for alle.

I disse år er der kommet stort fokus på at få de mange oversete kvindelige komponister frem i lyset, og det er velkomment, for der er meget interessant og god musik at finde – og hvem ved, måske dukker der en kvindelig Beethoven eller Brahms op? Mindre kan dog gøre det, og spændende er det at få indblik i andre verdensbilleder end de kendte.
Emilie Mayer blev født i Friedland, men skønt hun fik musikundervisning somk barn, kunne hun ikke påtage sig en musikalsk karriere, fordi hendes far, der var enkemand, havde brug for hende til at klare husholdningen – en helt sædvanlig historie fra dengang …


Da faderen døde var Emilie 28 år gammel og hun flyttede til Stettin hvor hun begyndte at få undervisning af Carl Loewe, der hurtigt så hendes store talent og fik sendt hende videre til Berli9n, hvor hun begyndte at studere hos Adolph Marx, der var en god bekendt af familien Mendelssohn og introducerede Emilie Mayer i de musikalske kredse.
Selv om begyndte sent var hun en både personlig og flittig komponist, der har skrevet 8 symfonier, 6 klavertrioer, to klaverkvartetter, syv strygekvartetter, to strygekvintetter, syv violinsonater og 12 cellosonater.


Kvartetten her er den eneste af hendes 7 kvartetter, der blev udgivet i hendes levetid og den eneste med et opusnummer. Man ved ikke med sikkerhed hvornår den er skrevet, men den menes at være uropført 12. marts 1858. På titelbladet står der at den er kærlighedsfuldt tilegnet hendes broder ” Dem Apotheker Hernn August Mayer”.
Ud fra stilen og karakteren må man formode at den er skrevet i 1840´erne, der er mere end ét strejf af Mendelssohn i musikken. Kvartetten blev modtaget pænt, men den blev ikke en del af repertoiret, hvilket også kan skyldes det faktum at den først blev udgivet år senere.


Kvartetten er i 4 forholdsvis traditionelle satser: En livlig og virkelig fint skrevet 1. sats, en letfodet scherzo som selv en Mendelssohn kunne have været tilfreds med, en smuk tredje sats hvor Mayer citerer Bachs berømte koral ”Wer nur den lieben Gott lässt walten” og endelig en energisk finale.
Emilie Mayer får man absolut lyst til at høre mere af!

 

 Antonin Dvorak: Strygekvintet i Es Dur, Op. 97, B. 180 

  1. Allegro non tanto
  2. Allegro vivo — Un poco meno mosso
  3. Larghetto with 5 variations
    Variation 1. Un poco più mosso
    Variation 2. Poco più mosso
    Variation 3. Un poco più mosso
    Variation 4. Poco meno mosso
    Variation 5. Un poco più mosso
    Coda. Meno mosso 
  4. Finale. Allegro giusto

Dvorak spillede bratsch, og havde således et nært kendskab til strygerinstrumenterne. Han har kunnet sidde i midten af det hele og mærke bund og top i musikken i det ene og det andet øre.
Han skrev 14 strygekvartetter og i alt omkring 40 kammermusikværker med strygere, heriblandt 3 kvintetter. Den vi skal høre er den tredje og sidste, skrevet i 1893, mens Dvorak opholdt sig i Amerika som konservatoriedirektør og tjente kassen!
Kvintetten er i virkeligheden ligeså amerikansk som Dvoraks 9. symfoni, Fra den nye verden, og hans amerikanske kvartet, men kvintetten er ikke nær så kendt, hvilket blot må skyldes besætningen – for musikken fejler ikke noget.
Inspirationen til kvintetten kom under et sommerophold i Spillville – et lille "reservat" for tjekker bosat i Amerika. Under ferien oplevede Dvorak indianslke sange og danse opført af ca 30 Irokeser-indianere, der også boede i byen.

Dvorak selv sagde kuin om værket at han havde krydret de karakteristiske temaer med de specielle kvaliteter i Indiansk musik og ellers brugt alt hvad man nu plejer af moderne rytmer, kontrapunkt og harmoni.

Der er vist ikke fundet direkte indianske melodier i værket, men hvis man lytter med indianske ører, vil man med jævne mellemrum høre noget, der lyder overbevisende autentisk.

Sted: Sønderho Strandvej 1A, Sønderho, 6720 Fanø,
Billetpris: Kr.150
Billetter kan købes ved indgangen

Kontakt

EICMF

Ledelse