Begivenhedskalender

Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
"Suk og Storm" Beethoven og Suk, Det Gamle Elværk, Syddansk Musikkonservatorium,
Fredag, 21 August 2020, 19:30
Kontakt www.eicmf.dk

Ludwig van Beethoven: Strygekvintet "Storm" Op.29

Kana Sugimura og Sini Simonen - violin, Michel Camille og Dana Zemtsov bratsch, Pau Codina - cello

 

Wynton Marsalis: Meeelaan for fagot og strygekvartet 
Antti Salovaara - fagot, Sini Simonen og Kana Sugimura - violin, Dana Zemtsov - bratsch, Pau Codina - cello

 

Josef Suk: Klaverkvartet Op.1
Christian Ihle Hadland - klaver, Kana Sugimura - violin, Michel Camille - bratsch, Pau Codina - cello

 

 

Ludwig van Beethoven: Strygekvintet i C-dur Op. 29

I. Allegro moderato

II. Adagio molto espressivo

III. Scherzo: Allegro

IV. Presto

Der er heldigvis en masse gåder tilbage i den klassiske musik – og med lidt held forbliver de uløste!

Hvorfor skrev Beethoven f.eks. en strygekvintet i C-dur i 1801-2? Og hvorfor er den, på en eller anden måde, et ”hemmeligt” Beethoven-værk? 

Hvis man kigger tilbage på Beethovens liv ved vi at han mødte Mozart i 1787 – det var ved den lejlighed at Mozart udtalte om den 10-årige dreng: ”Han vil komme til at lave meget spektakel i verden” – og på det tidspunkt var Mozart ved at færdiggøre sin strygekvintet i C-dur K. 515. Det er da muligt at Beethoven har hørt om den ved dette møde og at det har lagret sig i drengen som noget han også ville gøre når han blev stor?

Hvad vi ved er at værket blev bestilt af dedikeret til Grev Moritz von Fries, som også blev dedikeret d. 7 symfoni. Han modtog et eksemplar af partituret til kvintetten til privat brug og Beethoven sendte et andet eksemplar af partituret til sin forlægger Breitkopf & Härtel som fik rettighederne til udgivelse. I slutningen af 1802 kom det til Beethovens kendskab, at Fries havde givet sit partitur til forlaget Artaria, så de kunne udgive kvintetten. Beethoven blev rasende, og fik Artaria til at love at stoppe deres udgivelse til tidligst 14 dage efter Breitkopfs kom på gaden.

Beethoven forsøgte endvidere at forsinke Artaria udgivelsen ved at rette så meget og med så tyk skrift i korrekturerne, at det ikke kunne læses og bruges. Da Artaria-udgivelsen kom til salg indrykkede Beethoven et læserbrev i Wiener Zeitung hvori han beskrev udgivelsen som ”fyldt med fejl, ukorrekt og faktisk ubrugelig for musikere”. Artaria var ikke glade for dette og sagsøgte Beethoven med krav om at han trak påstandene tilbage; men det skete aldrig.

Værket er overordnet set i sin karakter ikke den furiøse Beethoven, det er faktisk venlig og imødekommende musik, med en smuk adagio. Også dette kan undre ved dette værk, da det er skrevet i den periode hvor Beethoven udfærdigede sit såkaldte Heiligenstadt-testamente hvori han beskriver sin tiltagende døvhed og antyder tanken om selvmord.

Men det ville jo ikke være Beethoven hvis der ikke var nye og grænsesøgende påfund også i dette værk. I første sats er det mest bemærkelsesværdige at sidetemaet præsenteres i A-dur og ikke i G-dur som det var normen i en C-dur sats. For at komme til A-dur må Beethoven trylle lidt med modulationerne og bygger en fin lille spænding op omkring amol, der bliver dur da temaet foldes ud.

Adagioen er i F-dur, og breder sig roligt og uimodståeligt i en afklaret stemning der er lige dele pastoral og filosofisk.

Scherzoen er let i karakteren, med en trio hvis modulationer må have inspireret Schubert 10-15 år senere og finalen er en presto sats der et par gange i starten bringes til standsning på en fermat for så at suse videre. Det er ikke uforståeligt at nogen kalder denne sats for ”Stormen” men der er også et ”orkanens øje” i denne sats – et pludseligt roligere intermezzo med et glimt i øjet – en Rossini-parodi? Stormen vender tilbage; men det gør ”Rossini” også indtil vi blæses hjem af et sidste stormstød.

Wynton Marsalis: Meeelaan for fagot og strygekvartet
Wynton Marsalis (f.1961): Meeelaan for fagot og strygekvartet

Wynton Marsalis er nok umiddelbart mest kendt for sine evner som trompetist og sine succeser inden for jazz-musikken. Allerede som 18-årig kom han med i Art Blakeys Jazz Messengers og har siden spillet med navne som bl.a. Sonny Rollins, Ron Carter, Herbie Hancock, Elvin Jones og Tony Williams.
Mindre kendt er det måske, at han har en karriere som “klassisk” komponist, og at han har skrevet musik til to balletter.
Stykkets titel stammer fra den fagot-spiller der fik overtalt Wynton Marsalis til at skrive et stykke for fagot og strygekvartet – hans navn var Milan Turkovic – og hvis man nu forestiller sig en mor der kalder på sin lille Milan, der er ude og lege, kan man høre hvorfor stykket hedder som det gør.

Stykket har tre satser, og selvom denne kvintetbesætning måske ikke er det mest jazzy man kan forestille sig er der både elementer af jazzharmonik, rytmik og swing gemt i musikken. Det er meget amerikansk musik, forstået på den måde at der ikke skelnes nævneværdigt mellem genrer og traditioner. Eklektisk vil nogle sige om det, ”Anything goes” kan andre måske finde på at sige når celloen spiller walking bass…

 

Josef Suk: Klaverkvartet i a-moll, Opus 1
(1874-1935)

I: Allegro appassionato 

II. Adagio

III. Allegro con fuoco

Der er Josef Suk, violinisten og så er der Josef Suk, komponisten – det er to forskellige mænd, men begge er markante tjekkiske musikprofiler. Og den ene er barnebarn af den anden.
Her er det komponisten vi skal høre og det med hans – på papiret – allerførste værk – hans opus 1!

Værket blev skrevet på opfordring fra Josef Suks lærer, der var ingen ringere end Antonion Dvorak. Dvorak var så begejstret for værket at han besluttede det skulle bruges ved den da 17-årige Suks afgangseksamen. Suk besluttede derfor at give værket opusnummeret 1, for dermed at signalere at han nu var fuldmoden komponist! Forholdet mellen Dvorak og Suk blev ved at være fint, så fint at Suk som 24-årig blev gift med Dvoraks datter – (hvilket betyder at violinisten Josef Suk udover at være barnebarn af komponisten Josef Suk – også var oldebarn af Dvorak!)

Komponisten Josef Suk startede ellers også som violinist og kom på konservatoriet allerede som 11-årig, men lidt efter lidt blev det komposition han studerede. Dog fastholdt han violinspillet hele livet igennem som 2. violinist i den dengang meget berømte Bøhmiske Strygekvartet, men han komponerede og underviste selv på konservatoriet, bl.a. var Martinu hans elev. De sidste mange år af sit liv var han leder af konservatoriet.

De tre satser i kvartetten kommer godt rundt i musikken – ikke så mærkeligt at en 17-årig, der vil erobre verden, forsøger at vise alt i sit opus 1 – fra indledningens dramatiske start med passion og rytmisk uforudsigelighed til inderlige, næsten sødladne øjeblikke. Dvoraks ånd svæver over vandene, i sin på en gang umiddelbare, velklingende og alligevel dramatiske og rytmisk energiske satser.
Værket har i mange år ikke været spillet så ofte som det fortjener, det skyldes sandsynligvis at det ikke har været trykt i et halvt århundrede. Men nu kan man finde noden på internettet, og så er det bare med at komme i gang med at spille den derhjemme!

Sted: Det Gamle Elværk, Syddansk Musikkonservatorium, Kirkegade 61, 6700 Esbjerg
Billetpris: Kr. 150
Billetter kan købes ved indgangen

Kontakt

EICMF

Ledelse