Begivenhedskalender

Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
Fra Hildegard von Bingen til Samir Odeh-Tamimi". Hildegard, Dvorak og Fauré.
Søndag, 23 August 2020, 15:00
Kontakt www.eicmf.dk


Hildegard von Bingen: "Columba aspexit" for strygekvartet

Bogdan Bozovic og Sini Simonen - violin, Michel Camille - bratsch, Pau Codina - cello

 

Samir Odeh-Tamimi: Duo for horn og slagtøj

Joke Wijma - horn og Christian Martinez - slagtøj

 

 

Antonin Dvorak: Strygekvintet "American" Es-Dur Op.97 

Sini Simonen og Kana Sugimura - violin, Dana Zemtsov, Michel Camille - bratsch, Pau Codina - cello

 

 

Gabriel Fauré: Klaverkvartet i g-mol Op.45

Christian Ihle Hadland - klaver, Bogdan Bozovic - violin, Michel Camille - bratsch, Pau Codina - cello

 

 

Hildegard von Bingen: "Columba aspexit" for strygekvartet
(1098-1179)

Det er interessant at en af de tidligst kendte komponister var kvinde, når netop de kvindelige komponister senere fik meget vanskeligt ved at udøve deres kunst, og for manges vedkommende nærmest er blevet skrevet ud af musikhistorien.
Hildegard von Bingen skrev vokalmusik til brug i klostret hvor hun var abbedisse, men var derudover, forfatter, læge og mystiker …
”Coluumba Aspexit” er skrevet som en Sequenza, et af syv digte fra hendes samling Symphonia armonie celestium revelationum, til brug mellem messeledene Alleluia og Gospel.
Fascinerende er det at høre for 4 strygere, gregoriansk sang transformeret til et stykke af Arvo Pärt.

Samir Odeh-Tamimi Duo for horn og slagtøj
(f.1970)

Når man som komponist er født i Tel-Aviv, er det nok vanskeligt at undgå at ens musik er påvirket også af mellemøstlige traditioner – men hvorfor skulle man dog også undgå det?
Samir Odeh-Tamimi kom som 22-årig fra Israel til Tyskland for at studere komposition, og han var på det tidspunkt meget optaget af komponister som Giacinti Scelsi og Iannis Xenakis. Som han modnedes i løbet af sin studietid, kom han også overens med sin oprindelige musikkultur. Det er dog oftest den vestlige modernisme, der præger hans musik.
Han er et stort navn på den tyske musikscene og modtager bestillinger fra etablerede orkestre mm.
Hans lille duo for horn og slagtøj er fra 2011 og spiller ca. 5 minutter, men i den korte tid stilles der store krav til musikerne, måske især hornisten, der både skal synge og spille samtidigt!

Antonin Dvorak: Strygekvintet i Es Dur, Op. 97, B. 180 

Allegro non tanto
Allegro vivo — Un poco meno mosso
Larghetto with 5 variations
Variation 1. Un poco più mosso
Variation 2. Poco più mosso
Variation 3. Un poco più mosso
Variation 4. Poco meno mosso
Variation 5. Un poco più mosso
Coda. Meno mosso 
Finale. Allegro giusto


Dvorak spillede bratsch, og havde således et nært kendskab til strygerinstrumenterne. Han har kunnet sidde i midten af det hele og mærke bund og top i musikken i det ene og det andet øre.
Han skrev 14 strygekvartetter og i alt omkring 40 kammermusikværker med strygere, heriblandt 3 kvintetter. Den vi skal høre er den tredje og sidste, skrevet i 1893, mens Dvorak opholdt sig i Amerika som konservatoriedirektør og tjente kassen!
Kvintetten er i virkeligheden ligeså amerikansk som Dvoraks 9. symfoni, Fra den nye verden, og hans amerikanske kvartet, men kvintetten er ikke nær så kendt, hvilket blot må skyldes besætningen – for musikken fejler ikke noget.
Inspirationen til kvintetten kom under et sommerophold i Spillville – et lille "reservat" for tjekker bosat i Amerika. Under ferien oplevede Dvorak indianslke sange og danse opført af ca 30 Irokeser-indianere, der også boede i byen.

Dvorak selv sagde kuin om værket at han havde krydret de karakteristiske temaer med de specielle kvaliteter i Indiansk musik og ellers brugt alt hvad man nu plejer af moderne rytmer, kontrapunkt og harmoni.

Der er vist ikke fundet direkte indianske melodier i værket, men hvis man lytter med indianske ører, vil man med jævne mellemrum høre noget, der lyder overbevisende autentisk.

Gabriel Faure: Klaverkvartet i G-mol, Op 45

I Allegro molto moderato
II. Allegro molto
III. Adagio non troppo
IV. Allegro molto

Det hører til de absolut usædvanlige sjældenheder at en komponist bare skriver al mulig musik ud i den blå luft af en indre grund. Stort set al den klassiske musik vi lytter til er et produkt af bestillinger, muligheder, strømninger i komponistens samtid, møder mellem komponist og andre musikpersonligheder eller de gældende vilkår for musikkens møde med publikum.
Dette gælder også for Gabriel Faures kammermusik, der måske aldrig var blevet til hvis ikke Saint-Säens i 1871 havde grundlagt ”Société Nationale de Musique”. På dette tidspunkt i fransk musikhistorie var det operaen der dominerede lydbilledet , og selvom der var en vis interesse for kammermusik i de finere kredse, oplevedes mulighederne for tidens musikere og komponister som noget ufrie, bundet som de var til disse private sammenhænge.

Tidens musikalske institutioner interesserede sig ikke nævneværdigt for de unge komponisters frembringelser (er det ikke en historie man har hørt før og stadig hører?) så det nye selskab så en mission i at arbejde for udbredelsen og udviklingen af fransk orkester- og kammermusik. Retrospektivt var det ikke hvem som helst der stod bag denne forening! Udover Saint-Säens var der Cesar Frank, Lalo, d´Indy, Massenet og altså Faure som i 1874 opnåede at blive sekretær i foreningen. En menneskealder senere i 1922 fortalte han i en artikel i Le Petit Parisien om betydningen af selskabet: ” Sandheden er at jeg før 1870 ikke kunne forestille mig at skulle skrive en sonate eller en kvartet. Det var først da selskabet blev etableret at jeg fik mod på at gøre det”
Og sandt er det at stort set alle Faures kammerværker havde deres første opførelse i selskabets regi. Alene af den grund viser det den betydning og nødvendighed den slags selskaber kan have for såvel sin samtid og sin eftertid.


Faure har været en formidabel pianist, uddannet bl.a. hos Saint-Säens; men han optrådte helst som akkompagnetør eller kammermusiker og var således selv pianist ved førsteopførelsen af hans to klaverkvartetter op 15 og 45. Virtuositet for virtuositetens egen skyld tiltalte ikke Faure; men hans klavermusik savner ikke udfordringer for den virtuose pianist. Faure var nemlig ambidekstral (tohåndet hedder det vist på dansk) hvilket vil sige at han kunne alting lige godt med højre og venstre hånd.
Klaveret var uundværligt for Faure. Yngre kolleger som Ravel og Debussy skrev tidligt i deres karriere for strygekvartet mm, men det var først i hans sidste værk at det blev en strygekvartet, ellers er klaveret en uundværlig del af al hans kammermusik.
Hans klavermusik benytter sig ofte af en teknik man kender fra orgelspillet, hvor fingrene afløser hinanden på en nedtrykket tangent. Det gør det ret besværligt for mange pianister at spille hans musik – ja selv Franz Liszt udtalte at det var vanskeligt at spille Faures musik.


Faure var dog ikke ret impoineret af klaverløverne – for som han sagde " Jo dygtigere de er, jo værre spiller de min musik.
Faure er en af musikhistoriens døve komponister, dog blev han først døv sent i sit liv;
Der er en gennemgående sammenhæng imellem satserne i kraft af melodisk sammenhæng, motiver genbruges eller udvikles igennem alle satserne.

Kvartetten er usædvanlig for Faure på den måde at det så vidt vides er den eneste gang hvor han inddrager en udefra kommende inspiration i et værk. Indledningen af adagio-satsen er erindringen om nogle kirkeklokker der ringede fra nabolandsbyen. Han skriver til sin hustru i 1906: "Fra denne lyd opstår en svag drøm/erindring der, som alle drømme, er vanskelig at fastholde med ord. Men er det ikke ofte sådan at en udefra kommende kraft eller indtrykskaber tanker hos os der er så vage eller upræcise at de vel dårligt kan kaldes tanker, men alligevel er noget vi finder stort behag ved? En længsel efter noget der ikke findes, måske, og heri ligger udspringet til al musik".

Ellers ved vi intet om hvorledes denne kvartet er kommet til. Den nævnes på intet tidspunkt i Faures breve før den blev uropført d. 22. januar 1887 med ham selv ved klaveret.

Sted: Det Gamle Elværk, Syddansk Musikkonservatorium, Kirkegade 61, 6700 Esbjerg
Billetpris: Kr. 150
Billetter kan købes ved indgangen

Kontakt

EICMF

Ledelse