Skip to main content

Alle koncerter

Katrine Gislinge, klaver

Katrine 2Katrine Gislinge har gennem de seneste tre årtier etableret sig som en af Skandinaviens førende og mest markante pianister, og med sin formidable udtryksvilje og enestående indlevelse i musikken placerer hun sig som en af de mest markante og interessante kunstnere i Danmark.

Katrine Gislinges fortolkninger er præget af en sitrende følsomhed, hvor hver eneste lille detalje i musikken får stor betydning, men samtidig samler sig i et klart og fremadrettet flow. I sine hænder, i sit musikerskab, formår hun at skabe den perfekte balance mellem det mest skrøbelige og det mest direkte, og når man lytter til hende, træder man ind i et musikalsk rum af "berusende sensualitet" - som en anmelder beskrev det.

Katrine Gislinges repertoire spænder fra Bach til den allernyeste musik, og hun formår på en smuk og fascinerende måde at få sit personlige, følsomme spil til at give farve og ekstra dimensioner til hver eneste af klaverrepertoirets stilperioder.

I de senere år har Katrine Gislinge især markeret sig som en overlegen fortolker af Mozarts klaverkoncerter, og om hendes fortolkning af Mozarts klaverkoncert nr. 9, "Jeunehomme", skrev en anmelder: "Og med Katrine Gislinge ved tangenterne fik man ikke bare en suveræn fortolkning i teknisk virtuos forstand, men også åbnet porten til den musikalske himmel, simpelthen fordi Gislinge er en inspireret pianist."

Haraldsgade 60
6700 Esbjerg,
Danmark

Ledelse

TO TOP

© 2016 – ESBJERG INTERNATIONAL CHAMBER MUSIC FESTIVAL