Historie(r)

Det er altid en stor fornøjelse at arbejde med Ernst Kovacic, en af de mest kreative og interessante violinister i verden. Mens vi er yderst taknemmelige for at spille med ham, har han for sin del udtalt hvordan han finder “programlægning, planlægning og de medvirkendes høje professionelle niveau udfordrende, og at det skønt hårdt arbejde absolut er det hele værd, selv om man knapt er landet i Billund før første prøve starter…”

Cellisten Marko Ylonen, en musiker som spiller med kraftfuld stil og skønhed – violinisten Steven Dann, som med sin smukke tone samtidig besider en imponerende indstilling til begrebet kammermusik – Juhani Lagerspetz, en af de mest alsidige og kreative af verdens pianister: Sådanne musikere har jeg sat på arbejde fra tidlig morgen til sen aften, for kun at se dem bidrage entusiatisk til prøve- og koncertarbejdet med uendelig indsigt.

I EICMFs historie har der lykkeligvis været meget lidt sygdom. Festivalen er meget udfordrende for de medvirkende, som ofte hver medvirker i op til syv store værker med skiftende besætninger på en uge. Hvis blot én mangler vælter korthuset. I 2008 måtte jeg selv i hast forlade prøverne, da min femårige søn Vincent havde brækket armen i børnehaven. Heldigvis var han ikke for forskækket, og bruddet helede da også fint.

En tidlig tirsdag morgen dukkede David Grimal op og sagde nærmest paralyseret: “Hvor en min violin?” Vi forsøgte at berolige ham, og fandt samtidig ud af hvor han havde været den foregående aften. Efter adskillige forgæves telefonopkald, gik jeg ned til Maremma, byens fremragende toscanske restaurant, for at vække ejeren. Han konstaterede grinende at han kunne have åbnet en kæde af restauranter havde han blot været hurtig nok ! Samtidig modtog jeg besked om at Tuva Semmingsens stemme nu også var forsvundet. Jeg slog to fluer med ét smæk: David kunne få sin uvurderlige Stradivarius tilbage, hvis han ville spille Debussys sonate samme aften med pianisten Juhani. De sagde begge ja.

Samme aften under koncerten knækkede D-strengen på min bratsch under den hurtige sats i Saint-Säens Klaverkvartet. Jeg åbnede bratschkassen og kom i det øjeblik i tanke om, at jeg havde skiftet den sidste jeg havde en uge tidligere. Steve Dann løb straks til sit hotel for at hente en D-streng. Publikum var noget forvirrede, og de næste tyve minutter forsikrede David Grimal, Marko Ylonen og Juhani Lagerspetz at han nok “var tilbage om et øjeblik”. Festivalens tema var “Sounds of Silence”, men det var nu ikke min intention at stilheden skulle være så markant !

Michel Camille, kunstnerisk leder
EICMF 2008