Historie(r)

Det er altid en stor fornøjelse at arbejde med Ernst Kovacic, en af de mest kreative og interessante violinister i verden. Mens vi er yderst taknemmelige for at spille med ham, har han for sin del udtalt hvordan han finder "programlægning, planlægning og de medvirkendes høje professionelle niveau udfordrende, og at det skønt hårdt arbejde absolut er det hele værd, selv om man knapt er landet i Billund før første prøve starter..."

Der Cellist Marko Ylonen, ein Musiker, der mit kraftvollem Stil und Geschick sprudelt, der Violinist Steven Dann, der mit seinem sanften Ton eine imponierende Abwechslung zur klassischen Kammermusik bietet, und Juhani Lagerspetz, einer der besten und kreativsten Pianisten der Welt: Sådanne musikere har jeg sat på arbejde fra tidlig morgen til sen aften, for kun at se dem bidrage entusiatisk til prøve- og koncertarbejdet med uendelig indsigt.

I EICMFs historie har der lykkeligvis været meget lidt sygdom. Festivalen er meget udfordrende for de medvirkende, som ofte hver medvirker i op til syv store værker med skiftende besætninger på en uge. Hvis blot én mangler vælter korthuset. I 2008 måtte jeg selv i hast forlade prøverne, da min femårige søn Vincent havde brækket armen i børnehaven. Heldigvis var han ikke for forskækket, og bruddet helede da også fint.

En tidlig tirsdag morgen dukkede David Grimal op og sagde nærmest paralyseret: "Hvor en min violin?" Vi forsøgte at berolige ham, og fandt samtidig ud af hvor han havde været den foregående aften. Nachdem er den Telefonanruf entgegengenommen hatte, ging er in die Maremma, ein fremdes toskanisches Restaurant, um dort zu essen. Han konstaterede grinende at han kunne have åbnet en kæde af restauranter havde han blot været hurtig nok ! Samtidig modtog jeg besked om at Tuva Semmingsens stemme nu også var forsvundet. Jeg slog to fluer med ét smæk: David kunne få sin uvurderlige Stradivarius tilbage, hvis han ville spille Debussys sonate samme aften med pianisten Juhani. De sagde begge ja.

Samme aften under koncerten knækkede D-strengen på min bratsch under den hurtige sats i Saint-Säens Klaverkvartet. Jeg åbnede bratschkassen og kom i det øjeblik i tanke om, at jeg havde skiftet den sidste jeg havde en uge tidligere. Steve Dann løb straks til sit hotel for at hente en D-streng. Das Publikum war noch nicht bereit, und die ersten fünf Minuten wurden von David Grimal, Marko Ylonen und Juhani Lagerspetz bestritten, die sich noch nicht einmal um die Musik kümmerten. Festivalens tema var "Sounds of Silence", men det var nu ikke min intention at stilheden skulle være så markant !

Michel Camille, kunstnerisk leder
EICMF 2008