Spring til hovedindhold

"Musik uden grænser" EICMF 2015

Dansen, opstemtheden, glæden, fantasien, folkeligheden, det forunderlige og det grænseløse har altid været ingredienser i musikken - uanset om det har været folkets musik, kirkens musik, adelens musik, borgerskabets musik og kunstens musik.
Musik er altid blevet skabt og spillet af de typer, der bruger hele deres liv på at mestre et instrument og fylde hovedet med melodier og rytmer, og musik er blevet skabt af en endeløs række af genier, excentrikere, enspændere og familiemennesker, der alle har haft denne mærkelige trang til at sætte toner sammen i mønstre og former og på den måde forsøge at fange en fornemmelse, en følelse, en stemning eller konstruere nye sammenhænge og hidtil ukendte verdener - bare ved hjælp af et stykke nodepapir.

Musikken har udviklet sig til alle tider - og i alle retninger - til tider har de forskellige strømninger smeltet sammen for en tid og derefter adskilt sig igen, til tider har der været stor afstand mellem folkets musik og elitens musik, og til tider har forskellige genrer haft så travlt med at definere sig selv, at de ikke har været klar over, at deres musik også kun var én mulighed blandt et uendeligt antal musikalske udtryksformer.

I dag synes der at være en større generel erkendelse af, at mange forskellige former for musik kan indeholde store kvaliteter - nu kan vi nyde eller blive beriget af Bach, Brahms og Beatles - og ingen ser længere ned på jazz?

For næsten 100 år siden var guitaren ikke velkommen i den klassiske koncertsal, og i vores tid er harmonikaen blevet fordømt, men de tider er forbi.

På dette års Esbjerg Classical Festival EICMF er harmonikaen i centrum - ikke mindst på grund af dens betydning som tangoinstrument - og nu er den her igen! Er tango nu blevet klassisk kammermusik?Ja, det er den til en vis grad - Stravinskij skrev en tango allerede i 30'erne; men når vi siger tango i dag, er det som regel den argentinske Nueva Tango, som Astor Piazolla er fadder til, vi tænker på. På trods af at Finland stadig er et lige så stort tangoland som Argentina ...

Som om det ikke var nok at sætte tango på programmet på en klassisk musikfestival, fortsætter EICMF med at leve op til sit ry som en af vores mest progressive og vidtfavnende kammermusikfestivaler ved at præsentere en hel del ny musik, en hel del "sjælden" musik af mindre kendte, men meget talentfulde komponister, og i år er festivalen særligt aktuel og normbrydende ved at præsentere en række værker af det britiske fænomen Thomas Adés, som modtager den store Sonning Music Prize senere på året.<Adés er unik som pianist, dirigent og komponist, og han er ikke nogen kostforagter, når det gælder det rent musikalske: To af de værker, vi skal høre fra ham på dette års festival, er hans arrangementer af engelske pop/rock-hits fra 80'erne. For ikke så længe siden ville man have skrevet, at vi også ville høre nogle af hans mere seriøse værker, men sådan er det ikke rigtig længere - et klaverstykke med usædvanlige taktarter som 2/6, 9/12 eller 5/20 og en ret udfordrende harmonik er ikke længere mere interessant end et smart arrangement af et Ska-hit. Vi må lære at leve med det og nyde de godbidder, der stadig falder af undervejs - og når jeg tænker over det, er der værker af Beethoven, Haydn, Richard Stauss osv. som vi ikke har brug for at høre igen - ligesom vi gør med et hit fra vores ungdom.

Man kunne have startet med at sige, at årets program på EICMF er et af de mest modige kammermusikfestivalprogrammer i årevis, men sådan praler vi ikke her, så det skal blot nævnes, at der er Schubert, Beethoven og Brahms på programmet; men at det, der springer mest i øjnene, er de navne, vi ikke kender så godt - hvis vi overhovedet kender dem: Madsen, Bliss, Veress, Lundquist og Benjamin.
Du kan være sikker på, at der er noget i vente, når disse komponister er på programmet hos den både kræsne og altædende Esbjerg Internationale Kammermusikfestival!

Vi håber at se dig der!

da_DKDansk